Findes en glæde i begrænsningen? spurgte jeg kvinden der stod i skæret fra ildstedet.

Kære trætte sjæl,

Læg dig i mine arme og lad mig fortælle dig eventyret om den gamle trætte mand. 

Der var engang en gammel træt mand. Hans legeme var udmagrede. Hans hud bleg. Under hans øjne hang der tunge dyner.
Ej kunne han næsten ikke holde sine ben gående. Sine lemmer i takt. Igennem en skovsti famlede han og lyste næsten op som månen med sin blege hud i grannåle skovens tætte mørke. 
Foran ham sås pludselig et varmt lys. Måske en levende flamme flakkende i træernes silhuetter. Mod lyset gik han uden at kunne gå længere. Og blot havde han nået ned til den lille skovhytte hvorfra flammen flakkede. Han bankede på den lille grønne dør. Døren blev åbnet og et varmt lys badede den gamle mands lemmer. Han faldt så lang han var på det lille fine stengulv. 

Skovmutter, som der boede i den lille skovhytte, løftede mandens skin og ben op i hendes favn og tog ham med til ildstedet, hvor hun satte sig i gyngestolen og vuggede den gamle mand, mens hun hymnede sjælesange over hans ånd. Hendes tårer flød som havet ned i mandens mund. Hele natten græd og hymnede hun sjælesange. For hver time kunne man se den gamle mand blive yngre og yngre. Solen gik op og da strålerne ramte nu et drengebarns guldlokker. Drengebarnet hoppede op i skødet på skovmutter og i en bevægelse vendte han sig om og sprang ned på gulvet og ud ad døren. Men i drengebarnets spring fra skødet rakte skovmutter efter hans lokker og tre guldhår hev hun ud af drengebarnets manke. Hun smed de tre guldhår på jorden og med det samme blev de til aske.

Drengen levede lykkeligt og ihærdigt til sine dages ende.

Kære trætte sjæl,
Hvilke tre smukke guldhår skal ikke længere tynge dig? 
Vær da modig, trætte sjæl, kast dem på jorden og lad dem forgå!
Befinder du dig træt i en favn af visdom, bliv da liggende lige så længe du trænger. 
Stol på din rejse.

Del eventyret om begrænsningens glæde, hvis du mærker behovet hos dit medmenneske. Måske nært, måske fjernt medmenneske. Men måske dette menneske trænger en skovmutters favn. At vugge i hele natten. 

Må din dag være dig vel.
Kærligst fra mig. Sara.